Analyse + læsebrev -Danske partier vil også have lukket hadmoskéer

Forarbejde: 

Udsagn/holdninger: 

Oussama El-Saadi udtalte i januar, at han håbede, at Islamisk Stat står tilbage som vinder i Syrien. Det er jeg dybt chokeret over. Hvorfor tillader vi, at mennesker som ham kommer ind i landet? Det er måske én som ham, der kan være med til at starte de omtalte hadmoskéer, som i sidste ende kan føre til terrorangreb. (En hadmoské bliver beskrevet som stedet, hvor man prædiker had) 

Jeg er meget enig i artiklen. Den beskriver, at vi i Danmark skal være mere opmærksomme på moskéer i Danmark. Den beskriver også andre religiøse traditioner, som kommer til Danmark. Bl.a. bliver der kort nævnt, at det før har været debatteret, om der burde være regler for kvinder, der bærer burka. 

Fakta: 

•Overskriften på artiklen er ”Danske partier vil også have lukket hadmoskéer.”

• Artiklen er fra D. 16/11 2015 kl. 20.05 

• Den er skrevet af journalisterne Thomas Vibjerg og Martin Johansen 

• Artiklen kommer fra Jyllandspostens online avis 

Teksttype: 

• Nyhedsartikel

Kommunikationsmodellen: 

• Afsenderen er Jyllandsposten og partierne Konservative og Dansk Folkeparti, som det også fremgår i artiklen i underrubrikken

• Afsenderens budskab er at sætte fokus på hadmoskéer i Danmark. 

• Modtagerne er hovedsageligt de øvrige danske partier

• Kristendemokraterne interesser sig for: Næstekærlighed, menneskets værdi samt ansvar for naturen og vores børn. 

• Dansk Folkeparti interesserer sig for: Gud, kongen, fædreland og traditionelle værdier 

Selve teksten: 

• Teksten handler om, at der er et generelt problem omkring hadmoskéer i Danmark. Blandt andet foreslår Martin Henriksen fra DF, at man lukker moskéen i Grimhøj. Man ved, at der bliver prædiket had i moskéerne, og man er derfor bange for, at nogle vil blive drevet til Syrien for at kæmpe. Der bliver blandt andet prædiket had om homoseksuelle og jøder. Der er stor debat om emnet, da man skal passe på ikke at generalisere muslimerne. 

• Jeg vil mene, at det er Fisken, der bliver brugt. Artiklen har en start, der fanger, en fyldig midte og en god afslutning. 

• Artiklen er meget subjektiv. Det, at man bare overvejer at lukke moskéerne i Danmark er subjektivt. 

• Vinklingen i artiklen er tydelig: Man ønsker at lukke hadmoskéerne, da man er bange for, at de kun fører negative handlinger med sig. 

• Der bliver debatterer mange forslag i artiklen til at løse problemet. Der bliver nævnt, at hvis man vil bede, kan man mødes i nogle kælderlokaler eller lignende, men det bliver der kommenteret på: ”Det får ikke synspunkterne til at forsvinde – de vil så bare flytte til eksempelvis nogle kælderlokaler, hvor det er lettere at agere under radaren.” 

• Artiklen slutter af med overskriften ”Moské: DF står for had” Her bliver der blandt andet fortalt, at Oussamas udtalelse var taget ud af en sammenhæng. Desuden står der også, at moskéen har et fortrinligt samarbejde med Aarhus Kommune og Østjyllands Politi om at modarbejde, at unge rejser til Syrien. Oussama udtaler, at han er helt rolig omkring truslen om at lukke moskéen, da de bare vil åbne igen. Han siger også, at de sagtens kan prædike og praktisere deres religion der hjemme. • Der skabes spænding i teksten på den måde, at der er flere holdninger og synspunkter i sagen.

Sproget: 

• Der er brugt skriftsprog i artiklen 

• Sætningslængderne er forholdsvis lange. Teksten er en smule svær ment på den måde, at man skal have en smule intelligens og forståelse for, hvad der sker i verden, for at forstå denne artikel. 

• Ordvalget er almindeligt 

Billedbrug og illustrationer: 

• Der er et enkelt billede af Grimhøjmoskéen 

• Det gør ikke artiklen nemmere at forstå. Især ikke, hvis man ikke ved, at det er en moské, der er på billedet.

Layout – typisk for en nyhedsartikel: 

• Rubrik: Danske partier vil også have lukket hadmoskéer 

• Manchet: ”De fleste er mainstream” ”Had mod homoseksuelle” ”Moské: DF står for had” 

• Artiklen er opbygget på en god måde, og den er også meget læsevenlig.

Vurdering af kommunikationen: 

• Artiklen er ikke så lang. Der kunne godt være puttet nogle flere argumenter og detaljer ind, ellers er den udarbejdet fint. 

•Artiklen er en god baggrundsinformation -En lille præcis artikel med mange holdninger og synspunkter. 

• Hvis man interesser sig for emnet, kan rubrikken sagtens fange læseren 

• Kommunikationen er i orden. 

Moské - moské ikke 

120 moskéer har vi bygget i Danmark for at give immigranterne mulighed for at bede, under de omstændigheder, de er vant til i deres hjemland. Vi er et land, der prioriterer fællesskab højt og som så vidt muligt giver plads til alle, hvis man er villig til at følge vores lovgivning. Nogle af moskéerne i Danmark bliver brugt til at prædike had og til at få de unge muslimske drenge til at rejse til Syrien for at kæmpe. Det mener jeg er en katastrofe. Hvorfor ikke mødes på midten, så vi kan bygge et nyt samfund i fællesskab, hvor alle har lov at være i stedet for, at man ser sig sur på hinanden, når man bor i det samme land. Lige nu er det os og dem. -Det sætter ikke Danmark i et godt lys. Hvorfor lukke moskéerne? De åbner jo bare igen. Vi synes, at andre religioners regler er mærkelige, og de synes sikkert også, at vores er mærkelige, men skal man hade hinanden på grund af det? Måske kunne det være en idé at høre, hvad andre har at sige i stedet for at gå rundt med skyklapper på og mene, at det eneste rigtige, er det vi selv gør. Måske det var en idé at lave en slags afstemning eller lignende, hvor alle har lov til at deltage og ydre sine meninger, så vi i fælleskab kan lave nye retningslinjer.

Kondens

Referat: 

Novellen er en lang fortælling om René, der lige er komet hjem fra Thailand. Han har været afsted mest for oplevelsens skyld, men også for at udforske kokkeverdenen i et fremmed land. Han kommer hjem, fordi han ikke har råd til at fortsætte livsstilen, og fordi han ikke føler, at han kommer nogen vejene. Da han kommer hjem, har han fået lov til at låne en sofa hjemme hos sin lillebror, Thomas. 

En gammel ven har derudover skaffet ham et job som kok på en restaurant i Aarhus i 4 uger. Han falder hurtigt til på restauranten og får det godt med sine nye kollegaer. Han falder i sær godt i snak med den anden kok Suzanna. De begynder at ses efter arbejde, hvor de drikker en masse vin sammen. Suzanna bor sammen med sin mand Erik. Erik arbejder med at arrangere koncerter. Han tjener godt, hvilket også kan ses på husets inventar. 

Pludselig går det hurtigt. René og Suzanna er sammen næsten hver dag. De drikker vin, har sex, sover sammen, laver mad sammen, shopper sammen og meget mere. De er næsten som et par, og alt det de laver sammen, holder de hemmeligt for Erik. Suzanna er træt af sin mand, og vil gerne have en ny, men på den betingelse, at han er ligeså rig som Erik. 

Suzanna finder ud af, hen af vejen, at det ikke vil hænge sammen med hende og René, da han ikke har ret mange penge at gøre med. Derfor begynder deres forhold at gå op og ned. Bartenderen Milo fortæller René, at han skal holde sig væk fra Suzanna. Han har allerede været der, så han ved, hvordan det hele hænger sammen. Alligevel trodser René Milos råd og har sex med Suzanna igen. Hun fortæller ham, at hun ikke kan blive gravid og derfor ikke behøver at have kondom på. Noget tid efter bliver de rivende uvenner, hvilket resulterer i, at Suzanna tager på ferie, indtil René skal flytte op til sin mor i Skagen. 

I Skagen opsøger en gammel mester ham, og han får derved et nyt job. Han møder en masse nye mennesker og stifter nye bekendtskaber. Han finder en ny pige at hygge sig med. Selvom han prøver at komme videre, tænker han stadig på Suzanna. 

Dagene går, og en dag besøger han Milo, som er blevet far. De får sig en god snak, og Milo fortæller René, at der er arbejde til ham i Aarhus igen, hvis han er interesseret. Det er han selvfølgelig, så han låner en lejlighed i Aarhus af en af sine nye venner. Før han starter på arbejde, vil han besøge Suzanna for at få det hele på det rene, inden de skal være kollegaer igen. Da René kommer til Suzannas hus, møder Eriks søn ham. Han fortæller René, at Suzanna har låst sig inde på toilettet og nægter at komme ud. René går ind til hende og beder hende om at åbne døren, men hun nægter. Endelig kommer han ind. Der er helt tåget på grund af dampen fra bruseren. Der er blod på gulvet, Caroline skriger, og det hele er forvirrende for René. Langt om længe finder han ud af, at han er far til en dødfødt barn, som Suzanna har født ned i toilettet. René bliver rasende og begynder at råbe og skrige af Suzanna. Han får skyllet fosteret under vandhanen og pakker det forsigtigt ind i et håndklæde. Han putter pakken ned i en papirspose og kører ud i skoven for at begrave fosteret. Han dækker stedet med visne blade og grene. 

Hvilke temaer og problemstillinger møder vi: 

Temaet i denne novelle er det uopnåelige. Det er tydeligt, at Suzanna jagter, det bedste hun kan få. Hun sigter alt for højt, hvilket også viser sig at gå galt for hende.

Tid og sted: 

Jeg vil mene, at novellen strækker sig over cirka tre måneder. 

-Hændelsen kunne sagtens have fundet sted i 2015 

Afdækning af miljøet: 

Suzanna lever udelukkende af sin mands penge. I virkeligheden tror jeg ikke, at hun er særlig velhavende. Jeg tror, at hun er fattig. 

René er lige kommet hjem fra Thailand, hvilket gør, at han ikke har ret mange penge tilbage. Han knokler for at tjene til føden, men alligevel virker det på ham som om, at han ikke mangler noget, fordi han sætter pris på de små ting i livet. 

Socialt har Caroline det ikke ret godt. 

Hun lever på sin mands succes, mens René nyder hvert sekund af livet med egne venner og egne handlinger.

Personerne: 

Suzanna: 

En kvinde i trediverne, er kok, har høje forventninger om sig selv, lever på sin mands succes, lever for sin mands penge, i virkeligheden lever hun et elendigt liv, bliver kun sammen med sin mand på grund af pengene, er ikke lykkelig. 

René: 

En mand i slutningen af tyverne, er kok, sætter pris på de små ting i livet, tager hvad han kan få, rig på oplevelser, har ikke ret mange penge, har gode venner og bekendtskaber, er ved at finde ud af, hvad han vil med sit liv fremadrettet. 

Redegørelse: 

Jeg tror, at budskabet i denne novelle er at få unge mennesker til at indse, at ingen er perfekte. Hvis man hele tiden prøver at finde noget, der er bedre, end det man har, bliver man ikke lykkelig. Tvært i mod. Man bliver nødt til at gå efter lykken og den ægte kærlighed i stedet for at gå efter det bedste af det bedste samt pengene. 

Hvis man f.eks. bruger Suzanna som eksempel, kan man konstatere, at hun sigter alt for højt. Hun vil gerne have et barn med sin mand, men hendes mand vil ikke have flere børn. Derfor prøver hun at få en anden til at gøre hende tyk således, at hun kan bilde sin mand ind, at det er deres fælles barn. Det bliver man ikke lykkelig af. Hvis det var mig, ville jeg skamme mig resten af mit liv. Hun kan ende med at gøre sin mand lykkelig på en løgn, hvilket er fejt. Hvis man skal være lykkelig og have et godt liv, skal man finde én at dele og udleve drømmene med.

Myggestik

Bagside resumé: 

Han vågner op efter en hård bytur og kan intet huske. Hans søster skal hentes i lufthavnen, men han ved ikke helt, hvor han befinder sig. 

Det er påske, og de skal i sommerhus. Påskefrokoster, snaps og skilsmisser. Irriterende børn, der larmer og ødelægger alt. Moren er overflødig, men søsteren er evig skøn. 

Det klør på hans venstre balle. Det er et myggestik. Ind og ud af hospitalet, skiftende medicin og dødsangst. -Er det nu også et myggestik? 

Referat: 

Novellen handler om en mand, som har en søster (Charlotte) og en bror. (Peder) Ingen af dem snakker rigtig med deres mor, og de har ingen form for kontakt til deres far. 

Det er påske, og hovedpersonen vågner op i en fremmed kvindes lejlighed. Han husker intet. Han får sig slæbt ned på gaden, men i første omgang ved han ikke, hvor han befinder sig. Det går pludselig op for ham, at han skal hente Charlotte i lufthavnen. Hun kommer hjem fra London, og de skal i sommerhus sammen.

I sommerhuset får de besøg af deres venner, Stine og Jakob. De har et lille barn med. De hygger sig alle rigtig meget. Morgenen efter skal Stine og Jakob hjem. 

Pludselig klør det på hovedpersonens venstre balle. Han konstaterer, at han må have fået et myggestik, da han ordnede plænen. Senere på aftenen går der hul på myggestikket. Charlotte hjælper ham med at rense det dagen efter. 

Der bliver holdt påskefrokost for de tre søskende i sommerhuset. Peder har sine børn med. Han er ikke sig selv, da han er midt i en skilsmisse. Hans børn er ustyrlige. De løber rundt, råber og kaster med tingene. 

Tiden går, og påsken slutter. Myggestikket klør stadig. Det er begyndt at svulme op og blive meget rødt. 

Han tager i byen og møder en pige ved navn Heidi. De har haft kontakt før, og han er lidt vild med hende. De forsvinder ind på et værelse og tager tøjet af hinanden. Heidi opdager hans store myggestik på ballen og væmmes. Hun spørger ham, om han har fået byldepest. Han prøver at forklare hende, at det bare er et myggestik, men hun har allerede taget tøjet på igen. 

Dagene efter gør ballen så ondt, at han slet ikke kan koncentrere sig. Den svulmer op, og han får feber om aftenen. Charlotte kommer for at hjælpe ham, men hun kan intet gøre. Hun ringer til morbroren, som bare laver sjov med ham. Han ringer derfor selv til vagtlægen. Han kommer på skadestuen og får skåret bylderne væk. En sygeplejer hjælper ham dagligt med at skifte gazen. 

Otte dage efter han er komet hjem, bliver han kørt på sygehuset igen, da det er blevet værre. Han får antibiotika og kommer igen hjem. Om natten vågner han op og kan ikke få luft. Herfra ryger han ind og ud af hospitalet, han får forskellige former for medicin, (også noget han ikke kan tåle) og han bliver dårligere og dårligere. Han taber sig 25 kg. på tre måneder. Til sidst fortæller lægen ham, at hans familie skal komme at besøge ham nu, da det er ved at være sidste chance. Familien besøger ham, men han har stadig svært ved at forholde sig til, hvad der sker, og han får dødsangst.

Til sidst i novellen kommer der dog et håb. Han er kommet hjem. Han passer sig selv, da Charlotte har opgivet ham. Han ryger hash og lever af stegt flæsk og persillesovs. 

”Han har sat sig i stolen og åbner forventningsfuld en øl, han føler sig pludselig som en nyfødt, der har det hele til gode.” 

Redegørelse: 

Krise:

Naja Marie Aidt fortæller os en historie om en velfungerende mand, som er trænet og har et godt liv. På kort tid ændre det hele sig. Han bliver syg og dårlig, han bliver indlagt, og han er tæt på at dø. Til sidst ser han dog håb i livet. Han lever livet, som han er i stand til. Han drikker øl, ryger hash, spiser stegt flæsk med persillesovs og hører højt musik. Han vil ikke være bange mere. 

Mor/søn forhold: 

I vores samfund er de fleste opdraget til, at man skal behandle sine forældre med respekt. Det er dem, der har sat os i verden. 

I denne novelle viser Naja Marie Aidt os et eksempel på nogle, som hader deres mor. De bagtaler hende og ønsker ikke at se hende. Hovedpersonen får dårlig samvittighed, fordi han godt ved, at han gør noget forkert. 

Man skal ikke behandle sin mor på den måde. Hun har opfostret os, hun har passet på os, og hun har givet os mad samt omsorg og kærlighed. Hende skal vi ære ikke afsky.

Edvard Munch billede

Det denotative: 

På billedet ses tre kvinder, som står på en bro. Under broen løber vandet. Kvinden længest fra os er iført en grøn kjole og en gul hat. Hun kigger ud over vandet. Kvinden i midten er iført en rød kjole og en rød hat. Hun kigger også ud over vandet. Kvinden nærmest os er iført en hvid kjole med et violet bånd. Hun står med ryggen til vandet og taber en gul hat fra hånden. 

Det konnotative: 

Jeg vurderer, at de to kvinder, der kigger ud over vandet, er to fine velhavende kvinder. Det gør jeg bl.a. på grund af deres lange fine kjoler, deres hatte og deres kropsholdninger. Jeg konstaterer, at kvinden i midten er mor til pigen i den hvide kjole, da de har samme hårfarve og samme kropsholdning. Kvinden længest væk fra os, tror jeg, er morens veninde. Jeg vil mene, at hovedpersonen i billedet er pigen, der vender ryggen til vandet. Hun er iført en hvid kjole med et violet bånd. Hvid symboliserer uskyld, mens violet symboliserer uro og nervøsitet. Jeg tror, at pigen er blevet tvunget til at tage med på en gåtur med hendes mor og hendes mors veninde. Den hvide farve skal symbolisere den pige, hun bør være ifølge moren, mens den lilla farve er et symbol på den pige, hun selv ønsker at være, men som hun er bange for at vise frem. 

Eftersom jeg antager, at de er en velhavende familie, tænker jeg, at pigen er blevet klædt på af en tjenestepige hjemmefra. Det, at hun vender ryggen til vandet og har blikket væk fra de to andre kvinder, får mig til at tænke, at pigen ikke ønsker at være den hun er. Hun bliver presset til at være den person hendes mor gerne vil have, at hun er, men ikke den person hun selv ønsker at være. 

Farven på pigens hat er gul. Gul symboliserer falskhed. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at pigen ikke holder ved hatten, hun smider den. Det må være et tegn på, at hun har fået nok. Hun ”smider” falskheden. Hun tager falskheden af. Hun vil ikke længere være den, hendes mor ønsker, hun skal være. Hun vil være sig selv. 

De non-verbale koder: 

Pigens blik er helt tom. Hun foretrækker ikke en mine. Min tanke om, at hun prøver at være sig selv, giver god mening med hendes tomme blik. Hun er meget fraværende. Hun er lige startet på ny, hun er genstartet. Hun står med siden til de to andre kvinder samtidig med, at hun hænger lidt op af broen. Kigger man på de to andre kvinder, har de en meget finere kropsholdning. 

Diagonalkomposition: 

Der er diagonalkomposition i billedet, hvilket gør billedet uroligt. Vi får et hint om, at der er noget i billedet, der ikke er, som det skal være. 

Fugleperspektiv: 

På dette billede er der fugleperspektiv. Det giver mig et billede af, at vi som seer kigger ned på en verden med problemer, men vi gør ikke noget ved det. Vi ved godt, at der findes familier, hvor børnene er underlagt forældrenes normer eller værdier, men vi gør ikke noget ved det. Det er noget, vi helst ikke vil forholde os til, fordi det er et tabu for os. 

Baggrundsfarverne: Baggrundsfarverne er meget mørke og dystre. Der er ikke rigtig noget liv og glæde. Måske er det også derfor, at pigen i den hvide kjole kigger væk. Hun har ikke lyst til at være en del af det, hendes mor ønsker