På billedet ses tre kvinder, som står på en bro. Under broen løber vandet. Kvinden længest fra os er iført en grøn kjole og en gul hat. Hun kigger ud over vandet. Kvinden i midten er iført en rød kjole og en rød hat. Hun kigger også ud over vandet. Kvinden nærmest os er iført en hvid kjole med et violet bånd. Hun står med ryggen til vandet og taber en gul hat fra hånden.
Det konnotative:
Jeg vurderer, at de to kvinder, der kigger ud over vandet, er to fine velhavende kvinder. Det gør jeg bl.a. på grund af deres lange fine kjoler, deres hatte og deres kropsholdninger. Jeg konstaterer, at kvinden i midten er mor til pigen i den hvide kjole, da de har samme hårfarve og samme kropsholdning. Kvinden længest væk fra os, tror jeg, er morens veninde. Jeg vil mene, at hovedpersonen i billedet er pigen, der vender ryggen til vandet. Hun er iført en hvid kjole med et violet bånd. Hvid symboliserer uskyld, mens violet symboliserer uro og nervøsitet. Jeg tror, at pigen er blevet tvunget til at tage med på en gåtur med hendes mor og hendes mors veninde. Den hvide farve skal symbolisere den pige, hun bør være ifølge moren, mens den lilla farve er et symbol på den pige, hun selv ønsker at være, men som hun er bange for at vise frem.
Eftersom jeg antager, at de er en velhavende familie, tænker jeg, at pigen er blevet klædt på af en tjenestepige hjemmefra. Det, at hun vender ryggen til vandet og har blikket væk fra de to andre kvinder, får mig til at tænke, at pigen ikke ønsker at være den hun er. Hun bliver presset til at være den person hendes mor gerne vil have, at hun er, men ikke den person hun selv ønsker at være.
Farven på pigens hat er gul. Gul symboliserer falskhed. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at pigen ikke holder ved hatten, hun smider den. Det må være et tegn på, at hun har fået nok. Hun ”smider” falskheden. Hun tager falskheden af. Hun vil ikke længere være den, hendes mor ønsker, hun skal være. Hun vil være sig selv.
De non-verbale koder:
Pigens blik er helt tom. Hun foretrækker ikke en mine. Min tanke om, at hun prøver at være sig selv, giver god mening med hendes tomme blik. Hun er meget fraværende. Hun er lige startet på ny, hun er genstartet. Hun står med siden til de to andre kvinder samtidig med, at hun hænger lidt op af broen. Kigger man på de to andre kvinder, har de en meget finere kropsholdning.
Diagonalkomposition:
Der er diagonalkomposition i billedet, hvilket gør billedet uroligt. Vi får et hint om, at der er noget i billedet, der ikke er, som det skal være.
Fugleperspektiv:
På dette billede er der fugleperspektiv. Det giver mig et billede af, at vi som seer kigger ned på en verden med problemer, men vi gør ikke noget ved det. Vi ved godt, at der findes familier, hvor børnene er underlagt forældrenes normer eller værdier, men vi gør ikke noget ved det. Det er noget, vi helst ikke vil forholde os til, fordi det er et tabu for os.
Baggrundsfarverne: Baggrundsfarverne er meget mørke og dystre. Der er ikke rigtig noget liv og glæde. Måske er det også derfor, at pigen i den
hvide kjole kigger væk. Hun har ikke lyst til at være en del af det, hendes mor ønsker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar